Søndag d. 6.6. deltog 6 juniorer fra Maribo Sø i 2. afdeling af Makker Cup, som er en ny turneringsform under DGU. De unge mennesker spiller 6 huller, skifter modstandere, spiller igen og når altså 3 matcher på 18 huller. Der spilles Greensome hulspil. I dag blev der spillet i Storstrømmen, og det var en helt fornøjelse at se, hvor stærke vores unge spillere var. Helt suverænt vandt Lykke Bredsgaard og Andrea Lohse deres pulje, hvilket giver adgang til finalerunde i Odder i slutningen af juni. Et kæmpe stort tillykke. Der var også rigtig flot spil af Viktor Ødegaard og Theodor Munk, som blev nr. 2 i deres pulje, og endelig vandt Anna Røntved og Janus Damkjær en 3. plads i puljen.

Vi ønsker Andrea og Lykke al mulig held og lykke i Jylland.

På billedet ses Andrea og Lykke.