Maribo Sø Golfklub tilbyder følgende typer Flexmedlemskab:
Flexmedlem – kontingent 1.200 kroner årligt og betaling af fuld greenfee ved spil på banen
Flexmedlem+ – kontingent 2.200 kr. årligt og incl. 5 greenfee til vores bane
75+ Flexmedlem – kontingent 3.560 kr. årligt med spil over 9 huller en gang pr. dag på hverdage
Betingelser for de enkelte Flexmedlemskaber:
1. Et Flexmedlemskab er for spilleren, som ønsker at være medlem af Maribo Sø Golfklub, og som betaler
den normale greenfee hver gang der spilles på banen
2. Et Flex+medlemskab er for spilleren, som ønsker at være medlem af Maribo Sø Golfklub, og som årligt får udstedt 5 greenfee-billetter til banen. Greenfee-billetterne skal benyttes i det kalenderår, som er påtrykt billetterne.
3. Et ’75+ Flexmedlemskab’ er for spilleren, som er fyldt 75 år, og som ønsker at spille
9-hullers golf på hverdage.
– Man kan tidligst tegne et ’75+ Flexmedlemskab’ i det kalenderår, hvor man fylder 75 år.

Spil i weekenden er muligt mod betaling af normal greenfee.
a. Ved deltagelse i klubbens åbne turneringer betales normal matchfee samt greenfee. Du kan ikke deltage i Klubmesterskab eller klubbens cupturneringer.
b. Frit brug af alle klubbens faciliteter. Der udstedes DGU F-kort. Du modtager bagmærke, der viser, at du er Flexmedlem. Du kan dermed spille på alle baner, der modtager spillere med DGU F-kort mod at betale fuld greenfee.
c. Du kan som F-medlem ikke opnå rabatter på greenfee hos vores venskabsklubber. Du kan ikke spille med et medlem af Maribo Sø Golfklub til halv greenfee, ligesom du ikke kan medtage en gæst til halv greenfee.
d. Ved skift til Flexmedlemskab betales 750 kr. i administrationsomkostninger,
dog ikke til 75+.
Øvrige betingelser, som gælder alle Flexmedlemskaber:
Maribo Sø Golfklub administrerer dit handicap og betaler dit DGU-kort. Ønsker du i løbet af et kalenderår at konvertere dit F-medlemskab til et andet fuldtidsmedlemskab i Maribo Sø Golfklub. modregnes det betalte kontingent i det nye kontingent.
Nærmere information eller tilmelding på telefon 54 78 26 55 på hverdage mellem 9 – 13.