Træning med klubbens pro

Det kan være en god ide at få træning i golfcenteret. Trackmanudstyret måler, hvordan du rammer bolden, hvordan og hvor langt bolden vil flyve – og meget mere. Det giver dig en lang række informationer, som du sammen med træneren kan bruge til at optimere dit golfsving. Du får data omkring,

  • Boldflugt (retning, højde, spin, længde)
  • Køllebevægelse (hastighed, attack angle, path, face angle)
  • Kontaktpunkt på køllehovedet

Du får altså en objektiv og præcis feedback på hvert eneste slag, så du ved præcis, hvad du gør rigtigt eller forkert. Og hvis du har downloaded ’Trackman Golf’ appen på din telefon, vil alle data blive gemt, så du bagefter kan studere dem i ro og mag.

Hvis du ønsker en indendørs træningslektion, skal du:

I sommerperioden (april – oktober) tjekker du først, at der er ledigt i golfcenteret. Herefter booker du en 55 minutters træning for den aktuelle tid i Proplanner. Du informerer træneren om, at træningen foregår i golfcenteret, og han sørger for at tiden bliver reserveret. Golfcenteret er altså gratis at benytte sammen med en træningstime.

I vinterperioden (november – marts) skal du booke en time i golfcenteret, og du skal også booke en 55 minutters træning for den aktuelle tid i Proplanner. Tjek først om trænerne har ledige tider, dernæst om centeret er ledigt. Det er en god idé, at booke centeret som det første, det bliver hurtigere udsolgt!