Greenkeeper John Simonsen
Tlf.: 31 18 53 04
Mail: 
josim@mail.dk

Der er etableret en dropzone på hul 6 ved siden af
54 – 51 – 41 teested. Skilt markerer dropzonen.

Forklaring af de forskellige operationer på greens – Læs her

Nedslagsmærker på green

Man hører af og til spillere diskutere HVORDAN man skal rette nedslagsmærker op, det kan man se en lille film om ved at klikke på dette LINK

Nedslagsmærker laves ikke kun af elitegolferen, men af – næsten – alle som spiller ind mod greens. Og især i denne tid med meget fugt i jorden, efterlader boldene ofte endog MEGET synlige spor.
Ingen tvivl om, at den med det høje indspil uvilkårligt laver et ordentligt krater, men den som sender bolden mod green i lav højde, og med stor fart rammer green, vil efterlade et aflangt “nedslagsmærke”.

Opfordringen er derfor til alle – ret BÅDE dit eget nedslagsmærke op og hjælp de, som med dårlig ryg ikke kan nå ned til græsset!

Gør dig det til en vane, at rette eventuelle nedslagsmærker op, inden bolden markeres og renses!

Tordenvejr
Husk, at en golfbane kan være et farligt sted at opholde sig i tordenvejr. Som golfspiller bevæger man sig rundt på et forholdsvist fladt areal og har samtidig medbragt sin egen antenne, i form af golfkøller, der potentielt kan tiltrække lynene.

Hvad skal man gøre?
Hvis en golfspiller overraskes af et tordenvejr uden mulighed for at søge indenfor i et hus eller en bil, bør vedkommende søge til det laveste punkt i det nærmeste terræn og sætte sig på hug med samlede fødder og hovedet mellem benene. I denne stilling rager man ikke så højt op, og man rører kun jorden ét sted. Man skal passe på med at opholde sig tæt på træer, selvom det kan være fristende, da tordenvejr ofte bringer store regnbyger med sig. Forhåbentligt ligger det dybt forankret i alle golfspillere, at de ved, at det er farligt at spille, når det lyner.

Men husk alligevel at minde medlemmer og greenfeegæster om at søge væk fra golfbanen allerede ved den første rumlen i det fjerne.

Pas på hinanden.