Fotobogen er lavet og doneret af medlem 69-299 Klaus Hillenberg, som bor i Køln. Han og hans kone har været medlemmer i mere end 30 år og nydt at komme i klubben, når de har været i Danmark. Især nød de samværet med Erik Rask, som på sin lune og hjælpsomme måde fik dem til at føle sig velkomne. Klaus er passioneret fotograf og har derfor samlet mange billeder i årenes løb fra begivenheder og hverdagslivet i golfklubben.
Han har lavet bogen i håb om, at den kan ligge i klubhuset og være et synligt minde om et kært, aktivt og afholdt medlem.
